FAQs

Hvad er stems?

En "stem" kan defineres som en rolle eller sektion i en produktion/arrangement. En stem kan eksempelvis være "Drums", som i såfald er et stereo audio track, der indeholder alle trommelydene. Andre eksempler kan være "horn", "keys", "guitars", "backing vokaler" osv. Yderligere underinddelinger kan være en god idé, hvis lydene ligger frekvensmæssigt langt fra hinanden (f.eks. kick og dybe trommelyde på "Drums 1", snares og percussion i mid-frekvenserne på "Drums 2" og hi-hats, shakers, cabasa m.m. på "Drums 3". Det er en god idé at samle dine spor i stems, da det overskueliggør dit arrangement, og det samtidig oftest er unødvendigt at mixe alle ting helt isoleret. Læs mere.

By |2016-11-04T11:00:19+01:00oktober 1st, 2014||Kommentarer lukket til Hvad er stems?

Jeg har skrevet en sang på jeres beat. Må jeg videresælge produktionen til et label?

Nej. Da vores beats/produktioner tilbydes til en reduceret pris for at imødekomme uafhængige musikskabere, må vores arbejde ikke videresælges eller overdrages med henblik på kommerciel udnyttelse uden vores skriftlige samtykke. Når du køber en produktion hos Lydstudiet, erhverver du en eksklusiv rettighed til det indspillede materiale og det står dig frit for f.eks. at udgive produktionen. Dog tillader vi ikke videresalg uden skriftligt samtykke, da dette ikke er hensigten med Lydstudiets koncept. Du er frit stillet til at lægge sangen på Spotify, Youtube el.lign., så længe du ikke honoreres for produktionen af tredjepart. Læs mere.

By |2025-12-09T19:32:41+01:00oktober 1st, 2014||Kommentarer lukket til Jeg har skrevet en sang på jeres beat. Må jeg videresælge produktionen til et label?

Hvad er et Turbomix?

Et Turbomix er et mix, hvor der fokuseres på en overordnet vellyd frem for at gå i detaljer med smånuancer. Et Turbomix baseres på maksimum 8 stems og er således velegnet til eksempelvis demoer, der skal lyde godt, uden at budgettet sprænges. Et Turbomix er 100 % præsentabelt (vi sender gerne eksempler). Turbomix er også velegnet, hvis du har optaget vokaler til et track. I mange tilfælde vil et Turbomix formentlig være tilstrækkeligt, hvis du allerede har et track, der lyder godt. Læs mere.

By |2016-11-04T11:00:19+01:00oktober 1st, 2014||Kommentarer lukket til Hvad er et Turbomix?

Hvilke tidspunkter tilbyder I undervisning?

Til forskel fra mange andre undervisningstilbud, kan du modtage undervisning lige når det passer dig. Vi tilbyder undervisning alle ugens dage, fra morgen til aften. Kontakt os for at lave en aftale.

By |2014-10-01T15:33:42+02:00oktober 1st, 2014||Kommentarer lukket til Hvilke tidspunkter tilbyder I undervisning?

Må vi skrive vores egen tekst til en original sang?

Ja. I er meget velkommen til at skrive jeres egen tekst på forhånd. Dog skal I være opmærksomme på, at det kræver min. 1,5 times booking. Dette er for at sikre, at vi kan levere et professionelt resultat, som vi kan stå inde for. Det tager typisk længere tid at indspille en nyskrevet tekst, da man udover sang og melodi får en ting mere at holde styr på. Sørg derfor for at synge jeres sang grundigt i gennem på forhånd, så I er sikre på, at den kan synges på melodien. ChatGPT kan ikke bruges til dette formål. Hvis I ændrer i sangens struktur og f.eks. tilføjer et ekstra omkvæd eller vil have fjernet et stykke i sangen, så husk at gøre os opmærksom på det på forhånd, så vi kan tilpasse instrumentalen.

By |2025-11-24T14:20:17+01:00oktober 1st, 2014||Kommentarer lukket til Må vi skrive vores egen tekst til en original sang?

Hvilket niveau skal jeg være på for at få fuldt udbytte af jeres undervisning?

Vi tilpasser altid undervisningen til elevens aktuelle niveau, så det gør ingen forskel om du kun lige er begyndt og aldrig har siddet med et musikprogram, eller om du I flere år har arbejdet med musik derhjemme. Du er altid velkommen til at ringe til os og høre nærmere om dine muligheder.

By |2014-10-01T15:33:58+02:00oktober 1st, 2014||Kommentarer lukket til Hvilket niveau skal jeg være på for at få fuldt udbytte af jeres undervisning?

Underviser I kun i Logic Pro og Pro Tools?

Ja, vi underviser primært i Logic Pro og Pro Tools. Disse to programmer er nemlig til rådighed i vores studie, men andre systemer kan tilsluttes, hvis du har din bærbare computer med. Ofte er programmet dog ikke så afgørende, og du vil stadig kunne få stort udbytte af undervisning i eksempelvis produktionsteknikker, lydteknik, vokalproduktion, studieudstyr, musikbranchen, studiekutyme m.v.

By |2014-10-01T15:34:08+02:00oktober 1st, 2014||Kommentarer lukket til Underviser I kun i Logic Pro og Pro Tools?
Go to Top